Velkommen til -
BODY & BALANCE
-
DIN KROP I GODE HÆNDER

Smerter, spændinger og nedsat bevægelighed opstår sjældent isoleret. De kan hænge sammen med belastning, stress, træningsvaner, arbejdsstillinger, restitution, søvn, kost, fordøjelse, energiniveau eller gamle skader.
Derfor arbejder Angelika med hele mennesket — ikke kun det område, der gør ondt.
Behandlingen bygger på samarbejde mellem klient og behandler. Du bliver inddraget i processen, så du bedre forstår din krop og får konkrete redskaber til at støtte behandlingen mellem sessionerne.
Med inspiration fra både moderne kropsbehandling, fysioterapeutisk erfaring og ayurvediske principper ser Angelika på sammenhængen mellem krop, bevægelse, restitution, vaner og balance.
Målet er at skabe de bedste betingelser for varig bedring, bedre funktion og en stærkere kontakt til kroppen.
"Balance er ikke noget, du finder - det er noget, du skaber."
- Angelika Reinhardt Larsen

BEHANDLINGER
Ingen kroppe er ens. Derfor er ingen behandlinger hos Angelika ens.
Din første konsultation starter altid med en grundig samtale og eventuelt en undersøgelse af kroppens bevægeapparat. Her afdækkes dine symptomer, din hverdag, dit bevægelsesmønster, din træning, eventuelle skader, dit energiniveau, dine vaner og det mål, du ønsker at arbejde hen imod.
På baggrund af dette sammensættes behandlingen individuelt. Det kan være en kombination af klassisk massage, manuel terapi, akupressur, cupping, zoneterapi, bevægelsesterapi, øvelser, træningsprogrammer, kostvejledning, rådgivning om kosttilskud eller livsstilsrelaterede anbefalinger inspireret af ayurvedisk tænkning.
Det vigtigste er ikke metoden i sig selv — men hvad din krop har brug for.
MASSAGE
& KROPSBEHANDLING
AYURVEDA
EN NATURLIG HELHEDSORIENTERET TERAPI
Den rette behandling vælges ud fra din krops behov. Efter den indledende konsultation kan behandlingen sammensættes fra gang til gang.
Angelika vurderer løbende, hvad kroppen har brug for, og vælger den behandlingsform eller kombination af teknikker, der passer bedst til din aktuelle situation.
Nogle gange kan kroppen have brug for en dybdegående fysiurgisk massage eller sportsfysioterapi. Andre gange kan en blidere tilgang som afspændingsmassage, lymfedrænage, hot stone massage, zoneterapi eller ayurvedisk massage være det rette valg.
Behandlingen kan derfor variere fra session til session — altid med udgangspunkt i dig, din krop og det, du kommer med den dag.
Behandlingens varighed kan være 45, 60 eller 90 minutter, alt efter dine behov.
Ayurvediske terapi har til formål at skabe bevidsthed om de påvirkninger, der bringer os ud af vores balance.
Et hvert menneske er unik, derfor tilpasses terapianbefalingerne dine individuelle behov, udfordringer og præferencer.
Ayurveda handler om at erkende, hvad der fremmer din sundhed og velvære, og hvad der ikke gør. Derfor starter en første konsultation altid med en samtale, pulsdiagnose og en anamnese. Derefter følger en individuelle behandlingsplan som kan omfatte følgende aspekter:
- Ernæring -
- Livsstil -
- Fysioterapi -
- Massage -
- Aromaterapi
- Afgiftning under kontrollerede forhold -
- Lys og farveterapi -
- Bevægelsesterapi -
